WOMAN
ICHI er et dansk brand, som blev lanceret med en mission om at skabe et trendy brand til unge og modebevidste kvinder. ICHI så dagens lys i 1999, og brandet er opkaldt efter det japanske ord for nr.1. Det opsigtsvækkende navnevalg er helt bevidst, idet brandet ønsker at symbolisere, at ICHI er et brand med store ambitioner såvel som masser af positiv energi.
Derudover er designteamet hos ICHI sammensat af unge, kreative og ambitiøse designere, som til fulde formår at berige unge fashionistaer med trendy modetøj. Derfor er ICHI altid synonym med trendy og unikt dametøj med et feminint look og enkle detaljer, som nemt kan mikses og matches på kryds og tværs.
ICHI appellerer til kreative og trendy unge kvinder, som ikke er bange for at spendere en formue på modetøj, der på bedste vis tilfører den personlige stil et unikt touch. Konceptet har vist sig at være en succes, og ICHI er i dag et populært brand med salg i mange af verdens storbyer.